Viser opslag med etiketten #biologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten #biologi. Vis alle opslag


The Odd One Out

Hvordan får vi eleverne til at reflektere over fagord i naturfag?

Hvordan får vi dem til at bruge ordene på en sjov og lærerig måde?

Hvis det også er noget, du har spekuleret over, vil du elske denne side, som kan sparke din undervisning i gang med vedkommende grublerier, der kan lige netop det.

The Odd One Out








Opgaverne går i alt sin enkelthed ud på at eleverne skal finde den ting, som skiller sig ud. 

I virkeligheden er der flere svar afhængig af den præmis eleverne selv opdager og løsningerne er derfor utallige.

Altså en opgave alle kan være med til at løse.

Start fx timen med at have billederne på tavlen, når klokken har lydt, mens eleverne finder deres pladser og kan sidde og gruble over et svar, mens roen sænker sig.

God fornøjelse!

Vh. Britt.


Lær førstehjælp

Hjemmeside med case-videoer til undervisning på IWB.
Vælg mellemtrin- eller udskolingsniveau.

Se video, svar på dilemma og få gang i en klassediskussion, tryk jeres svar og se konsekvensen.

Trykker I på en handling, der fører til kritisk situation, bliver I guidet igennem forskellige førstehjælps-foranstaltninger. God fornøjelse!

Gå til Lær førstehjælp her


Astra

Astra er Danmarks nationale naturfagshjemmeside og er virkelig god. Der opdateres med nye artikler løbende. 

På siden finder hele forløb og enkelte opgaver eller forsøg. Der findes også grubletegninger derinde, som er en virkelig fod idé.

Du kan også finde links til bl.a masseeksperimentet og andre naturfaglige projekter - eller bestille et foredrag.

De står også bag det kendte projekt: "Unge forskere".

Gå til Astra.dk her


Ny lærer i naturfag?

Så skal du kende

PhET!

Her kan du finde simulationer, der hjælper eleverne med at visualisere alt lige fra drivhuseffekt i biologi, atomreaktorer i fysik til 10'er-overgange og lineære funktioner i matematik.

Alle er interaktive "manipulatives" - alt er oversat til dansk og løbende bliver de omskrevet fra flash-afvikling (fungerer kun på PC og tablets fra alle andre end Apple) til HTML5, så de også kan bruges på iPads/iPhones.

Til en del af opgaverne i matematik, er der en "trænings"-feature og en "spil"-feature, hvor man kan få point. Træner man fx Den Lille Tabel (op til 12x12), kan man spille på tid og holde øje med, om man forbedrer sig.

Gå til PhET her

God fornøjelse!